Investor information
Investering i vindenergi er nyt for mange. Derfor har vi i denne sektion forsøgt at besvare nogle af de spørgsmål, der kan opstå forud for en investering i Nordic Wind Invest® A/S.
Nordic Wind Invest A/S samarbejder med anerkendte rådgivere.
Deloitte i København og KPMG i Århus sammen med afdelingerne i Tyskland gennemgår samtlige projekter og udarbejder budgetter herunder de skattemæssige konsekvenser ved investeringen.
Der tilbydes fuld administration, således at vore investorer altid er sikre på den mest opdaterede og professionelle service.
Dette sikrer også den nødvendige kontinuitet i administrationen af projektet. Service og vedligeholdelse foretages normalt af vindmølleleverandøren
For de fleste projekters vedkommende er der indgået en aftale, der stækker sig over min. 10 år fra idriftsættelsestidspunktet.
De juridiske forhold i Tyskland er gennemgået af det tyske advokatfirma Sagawe & Klages, som er eksperter på området og har gennemgået tyske vindmølleprojekter for en række danske banker.
Endvidere er firmaets ansatte i vid udstrækning dansktalende.
Finansieringen af projekterne varetages af danske banker.
De vindmøller som udbydes af Nordic Wind Invest A/S er generelt idriftssatte i min. 6 – 12 måneder inden de udbydes.
For idriftssatte møller benyttes som udgangspunkt de faktiske og aktuelle produktionsdata i forbindelse med fastsættelsen af den samlede projektpris, hvilket også er med til at øge investorernes sikkerhed både driftsmæssigt og økonomisk væsentligt.
Vi anbefaler vore kunder og agenter at læse vores Etiske regelsæt.